- Forside
- Historie
- Træfledelse
- Information
- Musik- og sceneudvalg
- Konferenciers
- Samarbejdspartnere
- Camping
- 3 scener
- Blanketter
- Priser
- Kort over pladsen
- Musikprogram
- Vind en pladekontrakt
- Aktiviteter for børn
- Aktiviteter for voksne
- Forplejning
- Årets Harmonikatræf Pris
- Presseomtale
- Video
- Musikudgivelser
- Jubilæums Live CD 2009
- Fotogalleri
- Reklamespot
- Sponsorer
- Her er vi
- Kontakt






Vind en pladekontrakt
I samarbejde med Marco Sound udlodder vi igen i 2010 en gratis studieindspilning og pladekontrakt blandt deltagerne ved Bindslev Harmonikatræf.
For at deltage i lodtrækningen kræves IKKE bestemte færdigheder som solist eller gruppe.
Men der er dog nogle få betingelser, som pladeselskabet forlanger for at sikre den rigtige kvalitet af det, der udsendes.
"Du/I skal kunne afsætte op til 5 studiedage til indspilning. Der vil primært være tale om hverdage indenfor tidsrummet mellem klokken 9 og 16. Herudover skal i være villige til at stille op til diverse radiointerviews i forbindelse med promotion af udgivelsen."
CD'en bliver efterfølgende udsendt til ca. 100 lokalradioer, Danmarks Radio, DR TV, TV2, alle regioner samt flere forskellige anmeldere.
Hvis det ønskes har Marco Sound mulighed for at være behjælpelig med bassist, guitarist og trommeslager.
Herunder kan læses forløbet fra 2009:
"Skelageren" er gået i træningslejr
Som bekendt var det Harmonikaklubben "Skelageren" fra Aalborg, der blev de heldige vindere af en pladekontrakt i samarbejde med Marco Sound.
Efterfølgende har 3 repræsentanter fra "Skelageren" været på besøg i studiet. Her fik man lagt en plan for indspilningsforløbet, og det er aftalt, at
indspilningen finder sted i dagene mandag den 2. november til torsdag den 5. november 2009.
Man må formode, at de nu har travlt med at øve repertoiret, således at de kan det på fingerspidserne.
Vi vil følge med i, hvordan det forløber i uge 45.
Skelageren i studiet - uge 45/09
Vi har aftalt med Lars Marco fra Marco Sound, at vi får en lille status hver dag for at følge med i, hvordan indspilningerne skrider frem.
MANDAG den 2. november
6 mand mødte kl. 9 til kaffe og rundstykker. Der var tale om 5 harmonikaer og trommer. De har i dag indspillet grundmusikken til 7 numre.
"Alt er gået efter planen", siger Lars Marco, der samtidig tilføjer, at musikerne har forberedt sig rigtig godt.
TIRSDAG den 3. november
Indspilning af grundmusikken fortsatte indtil frokost. Efter frokosten blev der lagt trompet og horn på et par af numrene
ONSDAG den 3. november
Den store dag, hvor alle 21 deltagere skulle i studiet samtidig. Redaktøren af hjemmesiden tog på "uanmeldt" besøg for at lodde stemningen. Og sikken' stemning. Det var fantastisk. Der var trængsel, høj stemning og godt humør. Og så kunne det heller ikke skjules, at der var en vis stolthed. Samtidig var producer Lars Marco meget tilfreds med indsatsen, og han lover, at der kommer et flot resultat ud af anstrengelserne.
Selve indspilningen af de 12 numre blev færdiggjort i dag kl. 14.30. Kl. 14.45 gik turen fra studiet til Vitskøl Kloster, hvor der var lavet aftale med en professionel fotograf med henblik på foto til cover'et.
Herunder ses billeder fra onsdagen. Lars er koncentreret ved mixerpulten, Leif svinger taktstokken og andre hygger sig med kaffe i kantinen.

TORSDAG den 4. november
I dag blev de sidste indspilninger færdiggjort. Der manglede vokal og mundharmonika på nogle af numrene.
Billeder er kommet retur fra fotografen, og der er blevet udvalgt billedmateriale til coveret.
Både Marco Sound og Harmonikaklubben Skelageren giver udtryk for, at det har været en rigtig god oplevelse.
Fredag bliver det hele mixet, og mandag bliver masteren sendt til mastering. Sideløbende med denne proces arbejdes der med udformning af coveret.
Når mastering og cover er færdig, går CD'en i trykken.
ONSDAG den 2. december 2009
I dag er coveret blevet færdigt og i morgen går CD'en i produktion. Herefter forventes den at være efter 12 arbejdsdage.
Det skulle med andre ord kunne nås at købe CD'en som en mulig julegave.
CD'en er nu færdig
Resultatet af konkurrencen på Bindslev Harmonikatræf 2009 "Vind en pladekontrakt" er nu fuldbyrdet.
CD'en med 12 numre "er ude" men udkommer først officielt i forbindelse med Harmonikaklubben Skelagerens eget 10 års jubilæumstræf lørdag den 13. februar 2010 i Skalborggårdhallen i Aalborg.
Titlen hedder "Muntre melodier - 10 års jubilæum" og har et forsidecover med billede af samtlige 19 deltagende musikere.
CD'en kan bestilles på
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
og på www.harmonikaklubben-skelageren.dk kan man læse mere om deres træf.



